Sådan handler du


Hvis du ønsker at købe vin hos os, så kan du enten sende en mail eller SMS, ringe, skrive via facebook eller instagram, bruge netshoppen eller  kontaktformularen på siden. Kontakt os og fortæl os om dine ønsker, eller spørg, hvis du er i tvivl om noget. Vi vil meget gerne høre fra dig!

Køb- og leveringsbetingelser:

Priserne er inkl. moms.
Betaling kan foregå via mobilepay, bankoverførsel eller kontant, hvis du selv henter vinen. Vinen leveres først, når pengene er modtaget.

Ved køb af en kasse (6 stk) eller derover gives 10% rabat på hele købet.

Fragtpris for kasse med 6 flasker: 50 kr.

Kunder skal være fyldt 18 år for at kunne handle hos Vinfadet. Er du under 18 år, bedes du fremvise skriftligt samtykke fra forældre/værge.

Vinfadet sender gerne vinen, såfremt køber betaler porto/emballage. Vinen pakkes i særlige vinkasser beregnet til transport af vin og sendes med billigste operatør til nærmeste pakkeshop – eller mod merpris direkte til døren. Porto betales forud sammen med vinen.
Levering anses for sket, når du har fået varen udleveret hos Vinfadet, eller når du har hentet pakken på postudleveringsstedet. Får du vinen sendt direkte til din dør, og er du ikke hjemme, når leverandøren kommer, anses levering for sket, efter at leverandøren har stillet varen på det af dig anviste sted. Varen leveres i dette tilfælde uden kvittering, og du bærer selv ansvaret for varen.

Fortryder du dit køb, tager Vinfadet gerne vinen retur (ubrudt og i original stand) inden for 14 dage. Du betaler dog returporto. Du kan ikke fortryde dit køb blot ved at nægte modtagelse, med mindre vi har en særlig aftale om dette.

Vi tager forbehold for trykfejl, udsolgte varer, afgiftsændringer og andet udefrakommende, der kan have indflydelse på prissætningen.